Daghøjskolen Sydvestjylland er en af landets ældste Daghøjskoler. Den er etableret 3. november 1986 under navnet Esbjerg Daghøjskole og i 2009 fusioneret med "De frie fugle" til Daghøjskolen Sydvestjylland.

Daghøjskolen Sydvestjylland har gennem årene haft mere end 5000 kursister på kurserne, der primært har haft personlig udvikling, kreativitet og forberedelse til uddannelse og arbejdsmarked som fokus.

Gennem de senere år er der etableret en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

Daghøjskolen har i de seneste mange år været placeret i Østbo, Exnersgade 4. Lokalerne er renoverede i 2014 i forbindelse med at Vindrosen, - de frivilliges hus er flyttet ind i bygningen.

Daghøjskolen har pt. 11 ansatte og løbende 50-60 kursister og STU-elever. På årsplan har vi mellem 250 og 350 forskellige kursister. 
Vi har fastholdt fokus på individuel tilpasset læring og personlig udvikling, men mere målrettet mod uddannelse og job end tidligere.